Aldrig har der været så mange akademikere i regeringen og Folketinget, som der er nu.
64% af Folketinget, har en lang akademisk uddannelse, og hele 78 % af SRSF-regeringen har en akademisk baggrund. Ved Folketingsvalget i 1939 var andelen af akademikere lavest.
Analysechef Cevea Jens Jonathan Steen mener, at det er langt fra repræsentativt demokrati med sådan en sammensætning.
»Det hverken kan eller skal være målet, at have et Folketing, der totalt matcher det omgivende
samfund. Men det er omvendt bemærkelsesværdigt, at v i i 2011 har skabt den største afstand
nogensinde mellem de folkevalgte og det folk, de repræsenterer. Selv da aristokratiet og det bedre
borgerskab herskede for 150 år siden, var demokratiet mere repræsentativt målt på
uddannelsesniveau,« siger Jens Jonatan Steen og tilføjer:
»Den voksende afstand mellem befolkningen og politikere betyder, at vigtige spørgsmål risikerer at
falde under den politiske radar, fordi djøf ere og teknokrater oplever andre problemer end den
øvrige befolkning.«
Vi kan godt følge Jens Jonatan Steen tankegang, med at vi ikke får alle samfundsgrupper med i lovforslag og lovgivninger. Men vi mener også, at en akademiker er bedre til at lede et land i forhold til en pølsemand, da han har en længere uddannelse og har muligvis en bedre evne til at analysere 0g forstå de samfundkritiske problemstillinger, der skal ændres og skrives lovforslag til. Alle kan stille op til folketingsvalg. Derfor mener vi, at det er 100 procent repræsentativt. Det er jo trods alt borgerne der stemmer politikerne/kandidaterne ind i Folketinget.
Jeg synes at det er en underlig beskyldning at give folketinget, at det ikke er repræsentativt, når der er for mange akademikere i folketinget. Der er jo også flere, som er akademikere nu end for halvtreds år siden, så det er vel naturligt at der også er flere akademikere i folketinget. Jeg vil ligefrem se det som noget positivt, at der er flere akademikere i folketinget.
SvarSletJeg vil ikke ligefram se det som noget positivt at der er flere akademikere, men som det er nu er det ikke et problem at der er det antal akademikere der nu engang er. Hvis der bliver for mange kan man tale om det ´, men det er ikke relevant i øjeblikket.
SvarSletFørst og fremmest er det befolkningen som vælger folketinget her i danmark. Når man går ind i stemmeboksen kan man angive en personlig stemme og hvis man undlader dette så er det det samme som at sætte sin tillid til at det valgte parti selv har evnerne til selv at tage beslutningen. Jeg er enig med Marius om at en med en lang uddannelse er bedre til at lede samfundet end fx en pølsemand. Europa står idag i økonomiske problemer til halsen og vi bliver nød til at sætte vores lid til at eksperterne er eksperter. Vi bliver nød til at sætte vores lid til at folk der har uddannet sig inde for området har hørt efter i timerne. pølsemænd skal blive i pølsevognen.
SvarSletJeg kan godt se hvad du mener joachim, og jeg er forholdsvis enig. Folk med en akademisk uddannelse, er sandsynligvis bedre til at styre landet og forstå problemer og løse dem. Men jeg synes ikke vi skal sige det sådan at det kun skal være akademikere i folketinget, folk der ikke har en lang uddannelse skal stadig have mulighed for at komme ind i folketinget, ellers er det jo ikke et ordentligt repræsentativt demokrati.
SvarSletDa det var gruppens holdning der blev sagt gik jeg meget på kompromis med egne holdninger. Hvis pølsemænd eller andre lavlønnede/uddannede arbejder, synes at det er snyd at der ingen af dem på deres rækker er i Folketinget eller regeringen, er det ikke så svært at stille op til valg. Vi må huske at det er danskerne der vælger, ikke akademikerne kun.
SvarSletDet er det nødvendigt, at der absolut kun skal være akademikere i folketinget. Hvis personen får nok personlige stemmer, selvom han ikke er akademikere, burde personen også være egnet til at være i folketinget - ellers ville han jo ikke blive valgt. Dette er sket før og der har været ingen problmer. Dog kan jeg godt forstå hvad både Joachim og Michelle mener!
SvarSletMåske er akademikere bare bedre til at fremføre deres meninger lettilgængeligt. det gælder både politik og hverdagsproblemer.
SvarSlet