torsdag den 19. januar 2012

Hjælp folk på overførselsindkomster i arbejde.

Den folkelige forargelse over Özlem Cekics fattige eksempel “Carina” har været betydelig, og det har udløst en vigtig principiel debat om moderne fattigdom, og hvordan det danske velfærdssamfund skal indrettes. Den efterfølgende debat har dog samtidig afsløret, at den politiske fattigdom lever i bedste velgående. I stedet for at føre en isoleret debat om det forargelige i, at en enkelt kontanthjælpsmodtager har et større rådighedsbeløb efter skat end folk i arbejde, burde debatten i høj grad handle om dette: Siden sit 16. år har den enlige mor været på passiv forsørgelse, og der er gået hele 20 år, uden at nogen har kunnet hjælpe hende ind på arbejdsmarkedet.

Hvorfor har hverken Nyrup, Fogh, Løkke og nu Thorning ikke forsøgt at hjælpe folk som “Carina” og måske sat dem i arbejde, hvor det ikke kræver nogen uddannelse. Staten kunne f.eks. give en finansielydelse til supermarkedskæder som kunne udbygge deres butikker og derved sætte folk i arbejde som kassedamer.

Vi er for nærige til at anerkende fattgidom i Danmark!

I Danmark er der mennesker, som er så nærige, at de ikke vil anerkende fattigdom. Vi vil ikke se sandheden i øjenene. Hvorfor skulle vi gøre det? det hele går jo fint som det er nu - ikke? Sådan er samfundet indrettet. Selve velfærdssystemet synes vokset ud af en vikingekultur, som går ud på, at de syge må fise ud af bygden. Men er vi virkelig for bærige til at anerkende fattgidom i vores eget land? Danmark er elelrs et af de lande der giver mest i ulandsbistand i HELE verden. Når der er landsindsamlinger, bliver der også samlet godt ind til de fattige i Afrika, men hvad med de fattige i Danmark?

Fattogdomsgrænse eller ej?

I Danmark har vi ingen fattigdomsgrænse, og det går da fint uden en. EU har skabt en for os, det samme har OECD. Jeg mener ikke vi behøver en fattigdomsgrænse i Danmark. Hvad skal den bruges til? - vi har måske til tider problemer med at definere hvad fattigdom er, og det er også klart, det er jo nok ikke muligt at definere fattgidom helt præcis, begrebets betydning ændre sig måske efter de økonomiske tider, og fattigdommen er også anderledes alt afhængig hvor man er henne - måske ikke i Danmark - men jeg mener at vi IKKE skal have en fattigdomsgrænse. Kan det overhovedet fungere? Socialdemokratiet vil gerne have defineret en fattigdomsgrænse, men Helle Thorning Schmidt vil ikke komme med en definition - hvorfor?

Dk Paradis

Dette indlæg skal ikke betragtes som en racistisk bemærkning, men blot en undren.

Uden at lægge up til en større debat om integrationen af indvandrere, vil jeg blot dele en opgørrelse af AE :

- 20,8 procent af indvandrere i aldersgruppen 15-29 år, har i september 2010 været inaktive i 6 måneder. Det vil sige, at de hverken har været under uddannelse eller i job. Lad os håbe de er dygtige til at handle med aktier eller lign. Det skal selvfølgelig også siges, at der ligeså er mange inaktive unge (faktisk det dobbelte antal) af dansk herkomst. Men sammenlignes det procentvis, er forskellen tydelig. Omkring 80.000 unge forsørges altså af den danske stat i form af kontanthjælp og lign. Der findes sågar eksempler på familier hvor op i mod 28 medlemmer af familien forsørges af staten. DET KAN DA IKKE VÆRE RIGTIGT!

Hvis der ikke var nogle fattige i Danmark var tal som disse lettere at acceptere. Men var det ikke mere hensigtmæssigt at bruge ressourcerne anderledes uden at gå på kompromis med det ansvar vi har pålagt os selv. Selvfølgelig skal der tages godt om dem vi inviteret til landet.

mandag den 16. januar 2012

Er studerende fattige?

"Jeg er træt af, at det er et tabu at være fattig og en kliche at kæmpe for højere SU." sådan siger sofie der har skrevet det mest kommenteret indlæg i politiken. Er det virkelig et tabu at være fattigt? ....og er der noget galt i at man kræver højere SU. Er den danske krævementalitet gået ud over alle grænser?
      Jeg mener at det er i orden at kæmpe for en højere SU, hvem ville ikke det, når de mangler penge? det gælder jo ikke kun studerende, men også andre situationer. Spørgsmålet er så bare om fattigdom er et tabu, og om studerende er fattige. Min opfattelse er at studerende lever for et ekstremt stramt budget, og man kan godt kalde studerende for fattige. Det er da et problem hvis man stadigvæk ikke har råd til en caffelatte!

Deprivationen i Danmark

Hvornår er man egentligt fattig? Kan man tale om fattig når man har råd til hundemand, 500 kroner dyrt mobil abonnement, cigaretter osv.? At have 5000 kr til sig selv er aldeles ikke deprivation, så må man handle i Lidl, Aldi og Rema 1000 i stedet for Irma og vinbørsen. Det handler om forvaltning af pengene og prioritering af materialle goder.

Er man ikke mere fattig, hvis man ikke har en bolig og råd til de goder, som det kræver at overleve? Tag f.eks. folk som sover på gaderne, tænk på folkene som bor på Herberget det er dem som skal have hjælp det er dem som er fattige - det er ikke en som Carina, der er fattig? Absolut fattigdom!

Hermed ikke sagt at fattigdom er selvforskyldt, jeg siger bare at nogle personer ikke ser realiteten i øjnene, at der er nogle ting som man ikke har råd til - og at man først er fattig når man ikke har råd til fysisk overlevelse.

Jeg benytter lejligheden til at sige at den relative fattigdom bør reguleres. Det er den som nogle gange er skyld i den stigende kriminalitet. Nogle ser en designerstol som de ikke lige har, vil de have den og begår derfor indbrud.

Hvad snakker i om??

Danmark er et velhavende land med en af der bedste leve standarder, så hvordan kan man kalde en dansker fattig. i danmark har vi alle mulighed for at kunne næsten opnå alt. danmark er også det land hvor der er mest ligevægt iblandt borgerne. hvad er forskellen på at bo i et hus eller en lejlighed du kan ikke være fattig så længe du har tag over hovedet og har noget at spise. og det er en lov i Danmark at vi alle har ret til et sted at bo og alle får den mulighed hvis du bor på gaden modtager du stadig penge fra staten til at kunne klare sig selv. og det er da altid en start til at komme ud af det man nu er ude i, men det er op til det enkelte individ at hvad de bruger deres penge på.

hvis du sammenligner Danmark til stortset alle lande i verden kan du ikke sige at det danske folk er fattigt. selv de hjemløse har et herberg de kan sove på få et måltid får hjælp til at tjene lidt penge.

og alligevel er der fx. mange invandre familier der kan leve i en lejlighed, godt nok er de mange mennesker i en lille lejlighed og bare ved at føde 4-5 børn kan de få nok penge af staten til at få det meste til at køre rundt uden at lave noget som helst.